Hvad er et materialepas?
Et materialepas er byggematerialets digitale identitetskort. Det dokumenterer et materiales egenskaber, oprindelse, miljøpåvirkning og genanvendelsespotentiale i et struktureret, maskinlæsbart format. Denne guide gennemgår hvad et materialepas indeholder, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det passer ind i både dansk og europæisk regulering.
Definition: Det digitale materialepas
Et digitalt materialepas (også kaldet materialeproduktpas eller Digital Construction Material Passport) er en struktureret datakontainer, der samler al relevant information om et byggemateriale ét sted. Tænk på det som en produktdeklaration i digital form — men langt mere detaljeret og maskinlæsbar end en traditionel PDF-datablad.
Hvor en papirbaseret produktdatablad typisk kun dækker tekniske egenskaber, går materialepasset videre og dokumenterer også materialets miljøaftryk (CO₂-udledning, energiforbrug), sundhedsrisici (SVHC-stoffer), forventet levetid, og konkrete instruktioner til genbrug og genanvendelse ved endt levetid. Al information lagres i åbne formater (JSON eller XML), så den kan udveksles mellem systemer uden manuelt arbejde.
De 10 sektioner i et materialepas
Den danske materialpass.org standard definerer 10 sektioner med op til 75 individuelle egenskaber. Sammen giver de et komplet billede af materialets livscyklus:
- Produktidentifikation — Navn, producent, handelsnavn, GTIN/EAN, unik produkt-ID og CCI-klassifikation efter Molio CCI.
- Producent — Virksomhedsoplysninger, CVR-nummer, kontaktperson, produktionssted og land.
- Materialsammensætning — Præcis liste over indholdsstoffer med vægtprocenter, råmaterialer og eventuelle SVHC-stoffer (Substances of Very High Concern).
- Miljødata — GWP (Global Warming Potential), EPD-reference (Environmental Product Declaration), CO₂-aftryk per funktionel enhed og LCA-data.
- Sundhed & sikkerhed — Emissionsklasse (fx indeklima), VOC-indhold, sikkerhedsdatablad-reference og eventuelle sundhedsrisici.
- Fysiske egenskaber — Dimensioner, vægt, densitet, termisk ledningsevne, U-værdi og akustiske egenskaber.
- Brandegenskaber — Euroklasse-brandklassifikation (A1–F), røgudvikling og brændende dråber iht. EN 13501-1.
- Holdbarhed & levetid — Forventet levetid i år, vedligeholdelsesinstruktioner og reference til Molios levetidstabeller.
- Genanvendelse & bortskaffelse — Genanvendelsespotentiale i procent, demonteringsinstruktioner, affaldskode (EAK) og anbefalet bortskaffelsesmetode.
- Dokumentation & certificeringer — CE-mærkning, DoP-reference (Declaration of Performance), relevante certificeringer (Svanemærket, Cradle to Cradle m.fl.) og links til eksterne dokumenter.
Alle egenskaber anvender Molio LeksiCON-GUID'er, så data kan udveksles entydigt mellem systemer uanset sprog eller platform. Læs mere i vores guide: Sådan skriver du et materialepas.
Materialepas og den cirkulære økonomi
Byggebranchen står for ca. 40 % af det globale CO₂-udslip og genererer en tredjedel af alt affald i EU. Den lineære "tag-brug-smid væk"-model er uholdbar. Cirkulært byggeri kræver, at vi ved præcis hvilke materialer der sidder i en bygning, så de kan genbruges i stedet for at ende på deponi.
Materialepasset er grundstenen i denne omstilling. Når hvert materiale har et digitalt pas, kan bygherrer og nedrivningsfirmaer hurtigt identificere, hvilke materialer der kan genbruges direkte, hvilke der kan genanvendes industrielt, og hvilke der kræver specialbehandling. Det er forskellen mellem en bygning som råstofbank og en bygning som affaldsproducent.
I Danmark arbejder flere initiativer allerede med materialebanker og bygningspas. Materialepasset på produktniveau er den datakilde, der gør disse visioner mulige i praksis.
EU's byggevareforordning (CPR 2024/3110)
I 2024 vedtog Europa-Parlamentet den reviderede byggevareforordning (Construction Products Regulation, CPR), officielt forordning 2024/3110. Forordningen stiller for første gang krav om digitale produktpas for byggevarer solgt på det europæiske marked. Implementeringen forventes fuldt gennemført omkring 2029.
For danske virksomheder betyder det, at digital materialedokumentation snart bliver et lovkrav — ikke blot god praksis. Virksomheder, der allerede arbejder med digitalepas i dag, vil have en markant konkurrencefordel, når kravene træder i kraft. Læs mere i vores guide: Materialepas krav fra BR18 (juli 2025).
Den danske standard og Molio CCI
Danmark er internationalt førende inden for digitale materialepas. Organisationen materialpass.org har under Bæredygtigt Byggeri udviklet en åben JSON-standard specifikt til dansk byggeri. Standarden er tosproget (dansk/engelsk) og er designet til at kunne mappes direkte til det kommende EU Digital Product Passport-format.
En central byggesten er Molio og deres CCI-klassifikation (Construction Classification International). CCI sikrer, at byggematerialer kategoriseres ensartet på tværs af projekter, virksomheder og landegrænser. Materialepasset bruger desuden Molios LeksiCON-GUID'er til entydig identifikation af hver enkelt egenskab — så "termisk ledningsevne" altid refererer til præcis det samme, uanset hvilket system der læser dataen.
Materialepasset.dk implementerer denne standard fuldt ud og integrerer direkte med Molios databaser for automatisk opslag af CCI-koder, brandklasser og levetidsdata.
Prøv det selv
Åbn et eksisterende materialepas i vores gratis viewer, eller opret din konto og lav dit første pas med AI-assisteret udfyldning.